4 måder til at forhøje din ejendoms værdi

Er du løbet tør for projekter i huset? Så fortvivl ikke, for der er med garanti, rigeligt at tage fat i udenfor. Man siger at det er det indvendige der tæller, men når det kommer til at vurdere din ejendom, passer denne udtalelse ikke helt. Når ejendommen skal vurderes, er det faktisk det ydre der også har meget at skulle have sagt. Herunder kan du finde 5 måder, hvorpå du kan forhøje din ejendoms værdi.

Forny din terrasse

Hvis du er en af dem der har en terrasse, men aldrig rigtigt har gjort noget ud af den, så kan det være et rigtigt godt sted, at starte dit projekt. Der er mange små, såvel som større ting, man kan gøre ved terrassen, for at få den til at fremstå mere attraktivt.

Flisepest og ukrudt mellem fliserne på terrassen er noget af det første man lægger mærke til, hvis det ikke er i orden. Sørg for at holde dine fliser pæne og rene. Invester evt. i noget fliserens eller en terrassevasker.

Sørg for at holde din have

Hvis alt du gør for din have er, at slå græsset og klippe hækken, udnytter du langt fra potentialet i at holde en pæn have. Om det er i forhaven eller baghaven, så kan du komme rigtig langt med planter og blomster i enten krukker eller plantet direkte i jorden.

Du kan også overveje at investere i mindre træer og buske med blomster. En flot komposition af blomster kan fuldstændigt ændre udtrykket på din have, og gøre den langt mere indbydende for potentielle købere.

Få lavet en carport

Et af de mere synlige projekter du kan sætte i gang, når du vil forbedre din ejendom, er en carport. Med en carport kan du lave en direkte forlængelse af dit hus og få huset til, at virke endnu større, rent visuelt. Vil du hellere bygge en unik carport, kan du også slippe tøjlerne løs med designet og lade den være fritstående, eller kontakte et firma der kan levere carporte tilpasset dit behov.

Når du skal vælge typen af carport, er der et par forskellige ting at tage højde for. Du skal finde ud af, om du vil have en enkeltcarport eller dobbelt carporte. Oftest kommer dette an på antallet af biler i husstanden og behovet for plads. Du kan også tilføje et skur til din carport, hvis du ønsker mere opbevaringsplads i tørvejr, men ikke vil have en beskidt cykel eller værktøj i huset.

En anden ting er materialet på carporten. Her er de 2 muligheder som regel træ eller stål. Hvad du bør vælge, kommer an på dit behov, samt stil. Der er nogle fordele ved stål, rent vedligeholdelsesmæssigt og sikkerhedsmæssigt. Det skal ikke rengøres med andet en sæbevand og måske stålrens, hvorimod en carport i træ, skal have træbeskyttelse og træ maling løbende gennem årene.

Sikkerheden er også større med en carport i stål. Skulle det usandsynlige ske og der er brand ved carporten, så smelter stålet først ved omkring 1300 grader, hvorimod en carport i træ får permanente skader, ved temperaturer over 150 graders celsius.

Mal og puds facaden

Et større projekt, men absolut også et, som man tydeligt kan se resultatet af, er at give huset en gang maling og pudse facaden. Rigtig mange huse, mister hurtigt malingens farve og bliver kedeligere, som årene tærer på dem. Derfor kan det være en idé, at planlægge at male huset, hvis det ikke er blevet malet, siden de tidligere ejere, og er begyndt, at se trist ud. Nogle gange kan pudsning af facaden også gøre underværker for at friske dit hus op, og dermed stiger værdien på hele ejendommen.

Det var et par tips herfra – held og lykke med dine projekter!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *